Ellie Jokar

Ellie kysser sclerose farvel.

Ellie Jokar er ambassadør for Kys Sclerose Farvel. Hun er en anerkendt skuespiller og rapper, og særligt kendt for sit satireprogram ’Det slører stadig’.
Ellie har levet med sclerose, siden hun var 18 år, og hun håber, at hun kan bruge sine egne erfaringer med sygdommen til at gøre det nemmere at tale om en kronisk sygdom som sclerose:

Det er vigtigt for mig, at jeg kan være med til at sætte fokus på sclerose. Jeg lever selv med sclerose, og det betyder meget, at jeg kan være et slags talerør og dele mine erfaringer, så vi kan nedbryde nogle af de tabuer, der er omkring en kronisk sygdom som sclerose. Sclerose viser sig jo ikke altid, så det kan være svært at forstå, hvad der sker i kroppen, når man fx rammes af attakker. Det er derfor utroligt vigtigt at sætte mere fokus på, hvad sygdommen egentlig går ud på og gøre det nemmere at tale om, hvad det egentlig vil sige at leve med sclerose.”