Opret din indsamling

Du kan oprette din indsamling på indsamling.scleroseforeningen.dk, men inden du opretter din indsamling er det en god ide at overveje hvordan du vil generere penge til indsamlingen.
Du kan vælge at lade indsamlingen stå helt alene, eller du kan støtte den ved eksempelvis at afholde et arrangement, løbe et maraton eller sælge hjemmestrikkede grydelapper.

Her kan du finde meget mere inspiration til hvordan du kan udforme en indsamling der passer lige til dig.

Guide til oprettelse af din indsamling på indsamling.scleroseforeningen.dk:

  1. Vælg først at indsamlingen skal være knyttet til Kys Sclerose Farvel. Det gør du under overskriften 'Projekter du kan samle ind til' (scroll lidt ned af siden hvis du ikke kan finde det ved første øjekast). Tryk herefter på knappen ’Start Indsamling’ i højre side af skærmen.
  2. Du skal nu vælge en overskrift: Vælg en som er sigende for din personlige fortælling og din motivation for at samle ind. Samler du ind for din mor, din kollega, har du selv sclerose eller samler du ind af en helt anden årsag? Hav det som fokus i din overskrift.
  3. Herefter skal du lave en beskrivelse af din indsamling. Det er vigtigt at du skriver DIN personlige historie om hvorfor DU samler ind til Kys Sclerose Farvel. Jo mere personlig og specifik din historie er, jo lettere er det for folk, at relatere sig til, hvorfor de skal støtte lige nøjagtig dig og din indsamling.

Under din beskrivelse er det en god ide at du kommer ind på følgende punkter:

  • Introduktion: Fortæl noget om hvorfor det betyder noget for dig at samle ind til forskning i sclerose. Hvorfor er det en sag, du brænder for?
  • Hvis du i sammenhæng med din indsamling laver et særligt arrangement for at samle penge ind; løber du eksempelvis en maraton, inviterer din familie eller veninder på brunch eller strikker grydelapper, så fortæl om det, og hvordan det driver din indsamling.
  • Eventuelt kan du sætte små delmål op, hvor du beskriver en ting eller udfordring du vil gøre når du har nået et delmål. Delmål kan gøre det sjovt og motiverende for andre at være en del af din indsamling. Forslag til delmål kunne være:

Når det indsamlede beløb er 1000 kr. vil jeg bage kage til alle mine kollegaer.

Når det indsamlede beløb er på 1500 kr. vil jeg lave 20 armbøjninger.

Når det indsamlede beløb er på 5000 kr. vil jeg tage et vinterbad.

Fortsæt selv listen 🙂

  1. Nu skal du sætte et mål og en slutdato – målet angiver hvor mange penge du gerne vil nå at samle ind. Vi har allerede sat målet til 5000 kr., men det kan du selvfølgelig ændre som du har lyst – dog vil vi anbefale at sætte et mål som kan virke motiverende for dig og dine støtter.
  2. Så mangler du bare at trykke på knappen 'OPRET DIN INDSAMLING' nederst på siden – husk at markere at du accepterer vilkår og betingelser!